Volkswagen styrker privatleasingprogram på ID.4

Volkswagen har i 2025 opnået en markedsledende position indenfor for privatleasing af personbiler. Den position styrkes med et privatleasingprogram på den populære ID.4 Style, der giver øget fleksibiliteten i forhold til kundernes disponering af bilbudgettet og inkluderer 12 måneders strøm.

Når danskerne har skullet investere i ny bil i 2025, er valget oftest faldet på en ID.4. Kombinationen af dynamisk design, god rummelighed, en effektiv elektrisk drivlinje og attraktive priser har gjort ID.4 til den mest indregistrede bil i Danmark 2025 (ÅTD)*.

Det gælder også blandt de bilkøbere, der søger den ekstra bekvemmelighed og tryghed, der følger med en privatleasingaftale. Volkswagen har løbende introduceret attraktive privatleasingtilbud, der har gjort ID.4 til den mest privatleasede bil på det danske bilmarked i 2025. Nu styrker Volkswagen privatleasingprogrammet på ID.4 og tilbyder en større variation i forhold til størrelsen på førestegangsydelsen og den månedlige ydelse. Det giver kunderne flere muligheder for at finde lige nøjagtig den løsning, der passer bedst til hustandens bilbudget.

ID.4 Style er blevet lovprist for sin 286 hk stærke og effektive drivlinje, den gode komfort og ikke mindst et omfattende udstyrsniveau, der blandt meget andet omfatter Travel Assist-assistentsystem, IQ-LED-Matrix-forlygter og elektrisk bagklap. Det er den mest solgte variant af ID.4, og denne kan nu privatleases med månedlig ydelse på 3.495 kr. ved en førstegangsydelse på 25.000 kr. Det er også muligt, at betale en lavere førstegangsydelse på 15.000 kr., hvor den månedlige ydelse ender på 3.995 kr. eller en førstegangsydelse på 5.000 kr. og en månedlig ydelse på 4.495 kr.

Kunden kan spare op til 20.000 kr. i totalydelsen for de 48 måneder, hvis der er budget til at lægge 15.000 kr. i førstegangsydelse i stedet for 5.000 kr. Uanset hvilket privatleasingtilbud kunden vælger på ID.4 (undtaget ID.4 Life) eller ID.5 , er et Clever One abonnement og 12 måneders strøm inkluderet i prisen.

Totalmarkedet for privatleasing af personbiler i Danmark har i første kvartal af 2025 oplevet en mindre tilbagegang, men for elbilernes vedkommende er der sket en stigning i privatleasing på ikke mindre end 71,59 %. Volkswagen har også mærket, at danskerne i stigende grad ønsker at privatlease deres nye elbil, og andelen af privatleasede Volkswagen er steget med ikke mindre end 275 %. Mærket er gået fra en markedandel blandt privatleasede personbilerpå 6,7 % i første kvartal 2024 til 28 % i første kvartal 2025, hvor ID.4 ligger på førstepladsen med en markedandel på 12,63 % og ID.3 på andenpladsen med en markedsandel på 11,08 %.

Direktør for Volkswagen personbiler i Danmark, Michael Ebeling, glæder sig over Volkswagens stærke position i markedet for privatleasing:

“Vi mærker tydeligt, at en voksende andel af de danske bilkøbere i disse tider har et ekstra behov for tryghed i deres bilinvestering på grund af det teknologiskifte og den uforudsigelige prisudvikling i markedet, der er fulgt med elbilernes indtog. Vi har tilpasset os det marked og har løbende lanceret relevante privatleasingtilbud, der har bidraget til at styrke Volkswagens position i den elektriske omstilling i Danmark.”

*Kilde: Bilstatistik.dk


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk