Eftermarkedselev til Volkswagen Sønderborg

Vi søger en Eftermarkedselev, der i løbet af sin elevtid vil specialisere sig i autobranchen.

Vil du være med til at gøre vores forretning til Danmarks bedste og brænder du for at levere god kundeservice? Er du serviceminded, udadvendt og ønsker du at udvikle dig og give dine kunder en unik oplevelse hver eneste dag? – Så er det muligvis dig, vi søger, der sammen med os, skal skabe fremtidens Volkswagen forretning.

Vi søger en eftermarkedselev, der har lyst til at uddanne sig som enten reservedelsrådgiver eller servicerådgiver og har flair for den digitale verden.

Hvem er vi?

Volkswagen Sønderborg er begyndt på en ny rejse, med en ny ejerkreds. Så man vil derfor kunne være med til at sætte sit eget præg og være med på rejsen. Det er vores ambition, at levere en enestående oplevelse for vores kunder og derfor har vi sat kundetilfredshed højest på agendaen. I den forbindelse leder vi nu efter en Eftermarkedselev, der brænder for at yde det ypperste og vil gå den ekstra mil for at opnå Danmarks mest tilfredse bil kunder.

Uddannelsesforløbet

Som vores nye Eftermarkedselev vil du igennem det toårige forløb hos os, gennemføre handelsuddannelsen samtidig med, at du vil opnå en certificering som service- eller reservedelsrådgiver inden for vores mærker.

I løbet af din uddannelse vil du veksle mellem at deltage i undervisning på Erhvervsskolerne i Aars sammen med andre handelselever fra vores koncern og være i erhvervsfaglig praktik, hvor du er koblet til én bestemt forretning.

Du vil under uddannelsen modtage løn i henhold til overenskomst.

Hvem er du?

Vigtigst af alt er din personlige holdning til og adfærd overfor dine fremtidige kunder og kolleger. Du er både empatisk og ambitiøs med en ydmyg tilgang til det at lære og du vil gerne skabe resultater, der ligger væsentligt over gennemsnittet.

Vi forestiller os, at du er vild med biler, har et godt humør, er smilende og har en udpræget ordenssans. Det er vigtigt, at du brænder for at hjælpe dine kolleger samt arbejder for at give vores kunder en unik og relationsskabende oplevelse.

Du har en uddannelsesmæssig baggrund med enten en gennemført HHX, EUX, HG2,

HTX/STX/HF (suppleret med 5 ugers grundforløb)

Vi forventer desuden følgende:

  • Du har god talforståelse
  • Du har et stort personligt drive og er selv igangsættende
  • Du er vedholdende og holder hvad du lover
  • Du har erfaring med kundeservice
  • Du er fleksibel
  • Du har kørekort

Lyder dette som noget for dig?

Kontakt da Kenneth Johannsen på mail kj@vw-ribe.dk eller Brian Hansen på f081@smc.dk 

Du er også meget velkommen til at kigge forbi og aflevere din ansøgning personligt i butikken.